Fra Svendborg til Scheveningen, NL

Efter mange års drømmeri om at sejle til varmere himmelstrøg, de seneste par år med egentlig planlægning, er vi endelig kommet af sted og befinder os i Scheveningen, Holland, og det har regnet hele formiddagen – præcis som i går, men som det også gjorde i går, skulle det klare op i eftermiddag.

Vi har været her siden lørdag aften og det var meningen at sejle videre sydover mod Oostende i Belgien mandag, men problemer med køleboksen har gjort, at vi må blive torsdagen over også. Det er tilsyneladende termostaten, der er defekt, så kompressoren kører konstant – og bruger en pokkers masse strøm! Vi venter nu på, at en ny termostat bliver tilsendt, da reservedele ikke er noget,  man bare ligger inde med her!

Ved afsejlingen  fra Svendborg lystbådehavn lørdag den 25/6 kl. 1400 var vi ellers overbeviste om, at båden og dens udstyr var tip top, men  små irriterende uheld kan jo nok ikke helt undgås.

Vi har selv gjort det arbejde med båden, som vi kunne og hele vinteren har Drivert været på værft hos Bianca i Rudkøbing, hvor alle vanter og stag er udskiftet og riggen gennemgået, skroggennemføringer og søventiler er udskiftet, det elektriske udstyr er gennemgået og batterierne er nye med 360 amp. i stedet for 220. Hertil kommer ændring af lugen til ankerbrønden; den er nu blevet todelt og åbner til siderne i stedet for fremad. En ny hydraulisk autopilot fra Silva og en Navtex fra Furuno er også kommet til og efter lidt fødselsvanskeligheder med autopiloten, der ikke ville ”tale” med de øvrige instrumenter, er det også i orden. Dog må det siges, at vi har kæmpet en del med hydralikolien i autopiloten, idet pumpen til tider har sprøjtet olien ud næsten lige så hurtigt, jeg kunne fylde efter.

Så sent som i forgårs havde jeg telefonisk kontakt med værftet, der mente, at beholderen til hydralikolien skulle flyttes, så den blev placeret noget højere end pumpen. Det lød som et drastisk skridt at tage, da komponenterne i piloten jo er beregnet til at sidde i en sejlbåd fra 35 fod og opefter!

Da autopiloten er installeret af værftet og de grundlæggende tiltag er foretaget dér, herunder udluftning af systemet, har jeg ikke studeret installationsvejledningen nøjere, men nu blev den fundet frem og vores problemer stod tydeligt beskrevet i den engelske version, men ikke i den svenske!

Systemet var ganske enkelt ikke udluftet tilstrækkeligt og den metode, jeg havde set var benyttet på værftet, var forkert!

OK – så forsøger man selv med brugsanvisningen i hånden. Det tog en eftermiddag – med indlagte pauser, men så opfylder systemet også pludselig de punkter, som er beskrevet i manualen. Det skal så blive spændende at afprøve det til søs. Hvis det virker uden problemer, må teknikeren på Bianca mindst skylde os en rigtig god flaske rødvin eller to – dels fordi autopiloten på den måde har drillet og dels fordi jeg kan fortælle ham, hvordan systemet skal udluftes!

Vi havde også i vinterens løb en kamp med Gnisten i Svendborg. I 2001 fik vi lagt en ny motor i båden og efter ca. halvandet år var der problemer med gearkassen; den var meget længe om at gå fremad, når vi havde bakket. Flere gange så mekanikeren fra Gnisten på sagen, men han kunne ikke finde nogen fejl. Da båden skulle på land i november sidste år i Rudkøbing, var den helt gal med gearet og jeg kontaktede Gnisten. Gearkassen blev afmonteret og det viste sig, at den var totalt smadret indvendig! Der skulle en ny gearkasse i, og jeg reklamerede naturligvis over, at vi meget tidligt havde gjort opmærksom på, at der var et problem.

Fra Gnisten fik vi så et tilbud om, at de ville lægge en ny og større gearkasse i båden til en fornuftig pris á kr. 12.000,-. Efter nogen diskussion om emnet, ringede den tyske importør fra Flensborg til mig og ville forhøre sig om problemerne. Vi talte sammen i telefonen i en hel time, og det var hans helt klare opfattelse, at årsagen til gearkassens sammenbrud var, at der i forbindelse med ilæggelse af motor og gearkasse i 2001 var monteret en for stor skrue! Han erkendte, at det var ham selv, som havde dimensioneret skruen, men det var Gnistens fejl, at de ikke havde opdaget det. Det skulle være opdaget ved prøvesejladsen, idet mekanikeren skal undersøge hvilke omdrejninger motoren kan tage. I dette tilfælde skulle motoren kunne tage 2800 omdr./min, men kunne kun tage knap 2100 omdr./min.
Efter importørens udsagn kunne en gearkasse ikke holde til det, og det var Gnistens fejl. Herfra skulle importøren have været underrettet om, at motoren ikke tog det rigtige omdrejningstal og han ville så beregne en ny skrue.

Importøren ville dog erkende sin del af skylden for det passerede, så han ville sælge os en ny gearkasse for kr. 5.700,- mod normalpris 11.700,-. Et tilbud jeg fandt ret fair, da vi jo var over garantiperioden og jeg nok måtte indse, at jeg ikke slap uden nogen form for betaling. Til gengæld var (og er) det min opfattelse, at Gnisten burde lægge den nye gearkasse i uden beregning, da det er dem, der har klokket i det.

Indehaveren af firmaet, Michael, ønskede dog ikke at tale med mig, så han fik en mekaniker til at forestå korrespondancen – vel at mærke en mekaniker, som ikke havde kompetence til at træffe beslutninger! Mekanikeren måtte derfor afslutte alle vores samtaler med, at han lige skulle undersøge det vi havde talt om, og så ville han ringe tilbage. En noget mærkværdig og besværlig procedure!

De eneste to gange jeg talte med indehaveren, fralagde han sig ethvert ansvar, idet han ikke havde hørt om vores problem med gearkassen før, og jo ikke vidste, hvad hans mekanikere lavede..!!?

Fra Gnisten fastholdt man det gode tilbud på kr. 12.000,-, men da jeg havde fået en pris ved importøren, kunne jeg jo regne ud, at Gnisten ville have over 6.000,- for at lægge gearkassen i båden!

Efter en del diskussion med mekanikeren som mellemmand og med trusler om, at jeg ville gå til en advokat, bøjede Michael sig, og jeg fik et tilbud på kr. 8.000,-. På det tidspunkt skulle båden snart i vandet igen, og den store tur ventede. Jeg orkede ikke at slås med firmaet længere og accepterede tilbudet, som jeg ville have på skrift. Det kunne jeg ikke få!

Da gearkassen var lagt i og prøvesejlet betalte jeg, men kunne ikke få nogen regning eller faktura! Enden på mine protester blev, at jeg måtte nøjes med en dags datokvittring, hvori jeg bad ham skrive, at der var garanti et år frem på gearkassen.

Hvorom alting er, så er vi kommet godt afsted. Det blev en flot og bevæget afsked i Svendborg lystbådehavn lørdag den 25/6, hvor familie, venner og bekendte var mødt op i stort tal. Vi havde ”annonceret”, at der var åbent skiv fra kl. 1200 til 1400 og mens signalflagene fra Drivert og fem andre både blafrede i vinden, havde vi et par hyggelige timer i læ af havneskuret, da det småregnede.

Aftenen i forvejen havde vi holdt grillparty sammen med familien og det blev en rigtig hyggelig og lidt ”våd” begivenhed og af vores yngste søn og hans svigerfamilie fik vi en gammeldags rød skoletaske med alskens fornødenheder: creme, hårshampoo, rengøringsmilder og meget mere.

Gaver fik vi også på havnen: af et sæt sejlervenner fik vi en kurv med alverdens konserves og en flot tegning med teksten ”Natmad”, der var så en klausul om, at jeg skulle tilberede natmaden – jeg kan gætte mig til årsagen! Af de øvrige sejlervenner ”Kliken” fik vi også en kurv med alle tænkelige fornødenheder: konserves, tandpasta, sæbe, tape, toiletpapir, slik, en snapsesymfoni og ikke mindst en nødration bestående af en pakke 10 stk. rød Look! Da det var en nødration, var der også en klausul på her - nemlig, at de gerne så, at vi havde den med hjem igen! Af min ”papdatter” fik vi bøger og et fotoalbum med billeder fra min 50-års fødselsdag. Et album, som vi kunne studere på turen og hvori familie og venner havde skrevet hilsener til os. Vi fik et nyt yachtflag af naboerne, da de ikke mente, at det gamle kunne holde til hele turen. Der var også flere flasker rødvin, en flaske champagne og meget mere.

Lidt før kl. 14 sagde vi på gensyn til alle og der blev vidst fældet et par tårer hist og her, ikke mindst da vores ældste barnebarn på tre et halvt meget ulykkeligt skreg, at farmor og farfar ikke måtte sejle langt væk!

Vi kunne høre hendes gråd hele vejen ud af havnen; navnlig farmoren havde vidst en klump i halsen!

Vores sejlervenner fulgte os på vej og det var et flot skue, da seks sejlbåde med alle signalflag oppe sejlede gennem Svendborg Sund.

Turen blev dog ikke så lang – vennerne fra ”Kliken” havde overtalt os til at deltage i et afskeds grillparty med dem i Gambøt, Thurø Bund, så efter en halv times sejlads vi var fortøjet til en bro igen! Og som på bestilling, så skinnede solen fra en næsten skyfri himmel.!

Det blev en kanon hyggelig eftermiddag og aften og ”Kliken” sponserede vores havnepenge.

Søndag den 26. kl. 1150 sagde vi på gensyn til sejlervennerne i Gambøt og kursen blev sat mod Kiel. Turen over Østersøen var noget nær perfekt – fin halvvind og tilpas af den. Autopiloten holdt en konstant vinkel til vinden via vindinstrumentet, men som tidligere nævnt var det ikke helt som det skulle være..! Efter ca. halvanden time kunne den ikke holde vinklen til vinden. Kontrol af pumpen viste, at der var for lidt hydralikolie. Olien flød i bunden af båden!

Kl. 1950 ankrede vi op i Kielerfjorden ud for Olympiahafen.

Næste dag, mandag, gik turen til Wik lidt nord for Kiel by, hvor vi ville handle i Aldi (noget billigere dér end hjemme). Da det var gjort sejlede vi de ca. halvanden sømil over til Holtenau, hvor vores søkort over stort set hele turen lå klar hos Hermann Tiessen sammen med de nødvendige pilots og almanakken. Jeg havde i januar måned bestilt kort og bøger via e-mail hos Naudi i Kiel med aftale om, at vi hentede det hele hos Hermann Tiessen. På grund af antallet af søkort, fik jeg 10% rabat på det hele og på den måde kunne prisen konkurrere med prisen for tilsvarende i England, selv om der er tale om samme type kort, nemlig Imray og hvor de ikke dækker, BA-kort.

Vi bestilte også lidt transitvarer, og det kunne hentes en lille time senere. Så ville tolderne også være der.

Da formaliteterne således var overstået og søkort og varer var læsset ombord, kunne vi kl. 1535 sejle ind i slusen til Kielerkanalen.

Vi fandt en ankerplads ved 85 km/mrk., Grossnordsee, hvor vi ankrede op sammen med en hel del andre både fra alle mulige forskellige nationaliteter. Vi var eneste danske båd.

Den følgende morgen, tirsdag kl. 0820, lettede vi anker og i højt solskin gik turen videre til Brunsbüttel i den anden ende af Kielerkanalen.

Lidt før lystbådehavnen fyldte vi dieseltanken op og fremme ved havnen viste det sig som en stor fordel, at vi havde et forspring på 15 km i forhold til både, der slusede ind i Holtenau om morgenen. Der var masser af plads i den lille havn med kun ganske få bøjepladser. Vi valgte en fin plads mellem bøjerne og blot et par timer senere lå bådene i lag uden på hinanden ved langskibspladserne.

Ulempen ved vores plads var så, at vandhanerne var så langt væk, at vores vandslange på ingen måde kunne nå! Vi fik hjælp af en dansk Nauticat på vej mod de europæiske floder. Med to sammenkoblede slanger fik vi fyldt vandtanken.

I havnen mødte vi også en anden Rasmus 35, Frigg fra København, på vej mod Middelhavet og Timshel fra Hou, der var på herretur.

På turen gennem Kielerkanalen havde jeg udlagt næste etape, til Scheveningen i Holland, i det nye søkort. Waypoints var allerede i vinter udlagt i søkortet på pc-eren, så det var blot at overføre dem til kortet!

Tilbage var så at beregne højvandstidspunktet næste morgen i Brunsbüttel og det var kl. 0847 – altså i slusen mellem kl. 0830 og kl. 0900 ville være fint.

Onsdag den 29. kl. 0915 sejlede vi ud af slusen i Elben i fint vejr og med en god vejrudsigt i bagagen: nordlig vind, 6-8 m/sek, drejende nordøst og senere øst.

Formiddagen i gennem stod vinden i nordvest omkring 5 m/sek så det blev motorsejlads, men ved 13-tiden kunne vi sætte sejl, da vi gik over på vestlig kurs og vinden nu var mere i nord. Det blev en fin sejlads i et par timer – så døde vinden hen og tilbage var omkring 1 m dønning fra nord, altså tværs!

Det gav en aldeles urolig sejlads. Sonja skrev i skibsdagbogen, at det var som at blive søsat i en valdnød i et badekar, hvor vandet stadig løber!

Resten af dagen og hele  natten forløb på den måde: irriterende dønning og så at sige ingen vind – det var næsten umuligt at sove på grund af bådens rulning.

Kl. 0150 passerede vi grænsen til Holland og det blev mere og mere overskyet og da der endelig ved middagstid kom vind, var det fra sydvest og dermed lige imod!

Da vi var trætte på grund af mangel på søvn, besluttede vi, at droppe Scheveningen og gå ind til Den Helder i stedet for, så vi fortsatte for motor.

Kl. 1955 kunne vi efter knap 35 urolige timer anløbe den kongelige hollandske flådes lystbådehavn i Den Helder og en flik og hjælpsom havnefoged tog i mod os og anviste plads.

Næste dag kunne vi så se på lokaliteterne og det var en rigtig god havn, hvor også havnekontoret var placeret på en flydebro!

Der er forholdsvis langt til byen, da vi skulle udenom flådens museum, men det er en hyggelig by med overdækket gå-gade. Fik handlet lidt og sendte nogle e-mails fra en billig net-cafe. Der var happy hour, da vi kom, så prisen var halveret! Vi fik også en snak med nogle af folkene fra Timshel, som var kommet i havn to timer efter os.

Måtte forhale til en anden plads om formiddagen, da man ventede en hel del større skibe og kom her i snak med et tysk par ved siden af. Jeg kunne hjælpe ham lidt med anbringelse af lazy jacks og om aftenen kom de med en flaske rødvin og spurgte om vi skulle dele den! Det blev mægtig hyggeligt!

Lørdag morgen den 2. juli ville vi tanke diesel inden afsejling, men en kæmpe motorbåd havde tømt tanken aftenen før, så det måtte vente til Scheveningen, som var dagens mål.

Det var fint vejr med solskin og lidt vind. Faktisk for lidt vind og så lige i mod, så igen motorsejlads, bortset fra de første par timer.

Ankom til Scheveningen kl. 2150 efter 12 timer.

Søndag kikker vi på omgivelserne med gåture i den hyggelige by og langs den flotte strandpromenade med casino og et hav af små udskænkningssteder og kiosker. Der var også faldskærmsopvisning på stranden, så der var sandelig gjort noget ud af vores ankomst!

Ikke alt var dog lutter idyl; vil havde besluttet at sejle videre mandag den 4., men vores autopilot har det med at smide hydralikolie ud, så afsejlingen udskydes, indtil vi har fået styr på den. Kalle fra Bianca Yacht anbefaler, at vi flytter oliebeholderen lidt højere op og placerer den i kistebænken. Han sender en e-mail med anvisninger, men vi bryder os ikke om metoden; dels fordi autopiloten er designet som den er – og det må der jo være en grund til, og dels fordi den ved en placering i kistebænken vil sprøjte hele kistebænken til med olie, hvis problemerne fortsætter!

En grundig gennemlæsning af brugsanvisningens engelske del angiver bl.a. hvordan udluftning af systemet skal foregå inden piloten tages i brug. Den anvisning er ikke fulgt på værftet! Vi var tilstede, da Kalle udluftede systemet med styreudslag på 20 grader til hver side. Instruktionsbogen angiver, at piloten skal stilles i ”power steering” og så skal der foretages styreudslag med roret i borde til hver side!

Det meste af mandagen går så med udluftning af ”barnet” og efterfyldning af olie efter anvisningerne i insturktionsbogen og vi mærker faktisk en forskel og tror nu på, at piloten vil virke som beskrevet dér! Er det tilfældet må Kalle skylde os et par flasker god rødvin – mindst!

Mens alt dette står på, opdager vi, at køleboksen kører hele tiden – den holder ingen pauser!

Via havnekontoret tilkaldes en tekniker og det viser sig at være en yngre fyr, som har boet i Ribe, da han studerede. Problemet identificeres, idet alt tyder på, at det er termostaten, som ikke fungerer. Han bestiller en ny og den vil komme med posten allerede i morgen tirsdag, så han vil komme om formiddagen og installere den. For en sikkerheds skyld får han vores tlf.nr.

Der sker imidlertid intet og om eftermiddagen får jeg havnefogeden til at kontakte teknikeren og han kan så fortælle, at reservedelene ikke kom som aftalt og at han havde prøvet at ringe til os. I øvrigt forventede han at termostaten så ville komme i morgen.

Ok – det gjorde ikke så meget. Vejret var elendigt med regn og blæst – faktisk den første dag vi oplevede dårligt vejr på turen!

Onsdag sker der stadig ikke noget og midt på eftermiddagen kom havnefogeden med sin mobiltelefon i hånden og meddelte, at der var telefon til os..!!

Det var vores tekniker, som oplyste, at han var blevet snydt igen, men havde bestilt en termostat hos et andet firma og den ville han personligt afhente i morgen tidlig og derefter montere den.

Der var så kun at vente igen og torsdag formiddag kom han så endelig og termostaten blev monteret.

Torsdag eftermiddag skulle så bruges til noget fornuftigt, da vi jo de foregående dage ikke turde gå fra båden, da vi ventede på teknikeren! Det var faktisk spilddage! Dog var der små oplevelser. En fiskehejre boede i marinaen og den spankulerede selvbevidst omkring på broerne eller sad på et tag og overvågede sin havn! Den levede vidst ikke af fisk, for når den var sulten gik den til en grillbar og tiggede mad mellem bordene!
I øvrigt hilste vi igen på nogle af folkene fra Timshel.

Vi gik så en tur ind til Den Haag, 8 – 10 km, og var bl.a. forbi det royale palads. Ikke særlig imponerende og det var byen faktisk heller ikke,  men eftermiddagen gik med det og vi fik lidt motion!

Endelig fredag den 8. juli, efter 5 lange dage i Scheveningen kunne vi sejle videre. En del fattigere: 125,- euro i havnepenge og 120,- euro for reparation af køleboks.

Vi var i sandhed også godt trætte af Scheveningen. Vores første indtryk af stedet var nu ændret: byen er beskidt og der er hundelorte overalt, så vi glæder os som små børn til at komme afsted!